Rigtig mange Barcelona-fans venter spændt på, hvornår de igen kan få Ansu Fati at se i aktion. I løbet af de seneste uge har der været talrige rygter om, hvornår det kommer til at ske.

LÆS OGSÅ: Barca-ledelse lagde pres på Laporta: Ville have ham til at sælge denne spiller

Der er endnu intet, der er blevet bekræftet af klubben selv, men nu rapporterer Mundo Deportivo, at de har kendskab til Barcelonas plan for de sidste faser af hans genoptræning, efter den alvorlige knæskade han pådrog sig.

Ifølge den catalanske avis får den unge angriber 20 minutters spilletid i næste søndags kamp mod Levante. Dermed bliver det på Camp Nou, at Ansu Fati får sin debut efter den lange skadespause.

Det bliver også på Camp Nou, at han for første gang spiller en kamp, hvor han er iført sit nye trøjenummer. Det er nemlig den kun 18-årige angriber, der har overtaget nummer 10 efter Lionel Messi.

Derudover mener Mundo Deportivo at vide, at han også vil få spilletid i Champions League-opgøret mod Benfica. Det forventes, at han vil få omtrent en times spilletid på banen i dette opgør, hvorefter han vil blive skiftet ud.

LÆS OGSÅ: Manchester United fik afvist bud på Barcelona-stjerne

Fati har ikke været i aktion, siden Betis-kampen i november sidste år, hvor han pådrog sig en alvorlig skade i det ene knæ. Hvis Mundo Deportivos kilder taler sandt, kan Ronald Koeman altså ikke trække på Fati i kampene mod hhv. Granada og Cadiz.