Der var meget, der talte for, at Christian Eriksen ikke ville komme til at nyde tilværelsen i Inter og Italien i lang tid, da han som bekendt endte med at sidde på bænken i en stor del af sin første tid i Inter, da Antonio Conte ikke ønskede at gøre brug af ham, hvorfor han var som klistret til bænken.

LÆS OGSÅ: United-spiller om spillefattig debutsæson: “Jeg har leveret, når jeg fik muligheden”

Der var derfor meget, der tydede på, at 29-årige Eriksen ville forlade Inter i det forgangne transfervindue, men han endte med at blive, hvorefter han såmænd har haft fin succes, eftersom han endte med at vinde Serie A.

Det siges dog nu, at han alligevel kan ende med at forlade Inter, da Calciomercato mener at vide, at midtbanespilleren står på listen over spillere, som Inter har sat til salg i det kommende transfervindue.

Inter er som bekendt nødt til at skære ned på udgifterne, hvilket også medførte, at cheftræner Antonio Conte forlod klubben, da økonomien simpelthen ikke hænger sammen. De skal forsøge at nedskære lønudgifterne med 15%, hvorfor altså Eriksen er blevet udvalgt til at være blandt spillerne, man vil forsøge at afskibe til sommer.

LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud

Han endte med at spille 34 kampe for Inter i den netop afsluttede sæson, hvoraf han scorede fire mål.