FC Barcelona hentede en 3-0-sejr over Elche, hvor Lionel Messi stod for to af scoringerne, som også så Martin Braithwaite blive noteret for to assists. Det var dog Miralem Pjanic, der stjal fokus, da han spillede en forfærdelig første halvleg i onsdags.

LÆS OGSÅ: Ferdinand er forundret: Han bør skifte permanent fra United

Han blev derfor flået ud i pausen af Ronald Koeman, og nu fortæller AS, at Koeman ikke længere tror på, at Pjanic har evnerne til at hjælpe holdet.

Han var meget ubeslutsom i sit spil, og han endte med at smide hele syv bolde væk, hvilket også skete i kritiske situationer. Han kunne sågar have kostet en scoring med sit boldtab, hvor Elche fik en afslutning sendt afsted.

Koeman reagerede resolut ved at flå ham ud, men han valgte efter kampen at nedtone udskiftningen. Det er der dog ikke mange, der tror på, da man næppe skal være i tvivl om, at Koeman er skuffet over hans præstation.

Pjanic har selv givet udtryk for, at han er træt af, at han ikke får nok spilletid under Ronald Koeman, og hvis man skal dømme ud fra hans spil mod Elche, så kan ikke just forvente, at der kommer mere spilletid.

Det gør det heller ikke bedre for Pjanic, at AS skriver, at Ronald Koeman har mistet tålmodigheden. Der har nemlig været meget få præstationer, som er en Barcelona-værdig fra Pjanic’ side, når han har været brugt som afløser for Frenkie de Jong og Busquets.

LÆS OGSÅ: Van Persie udnævner sine 6 bedste holdkammerater: 4 United-spillere iblandt

Barcelona har dog et meget stramt kampprogram, hvorfor man nok alligevel skal regne med, at han kommer på banen igen. Han skal dog indstille sig på, at han kommer til at opleve at sidde på bænken i noget tid endnu.