FC Barcelona har aktivt forsøgt at skille sig af med flere spillere denne sommer. En af de spillere, de har forsøgt at skille sig af med, er den brasilianske Philippe Coutinho.

LÆS OGSÅ: Barcelona enige med endnu en spiller om lønnedgang

Nu har piben dog fået en anden lyd, da Barca-træner Ronald Koeman har gjort det klart, at han ønsker at beholde den brasilianske spiller. Der er desuden forlydender om, at Coutinho er indstillet på at gå ned i løn, for at blive i klubben.

Barcelonas lønbudget er nemlig fortsat alt for højt, og en af de bedst betalte spillere i truppen, er netop brasilianeren. Dette har også være den klare årsag til, at man har forsøgt at skille sig af med ham denne sommer, hvilket dog endnu ikke er lykkedes.

Derudover har det dog så handlet om, at Barcelona ikke har haft troen på Coutinho. Det har dog ændret sig på det seneste, da Koeman har udtrykt sig positivt om Coutinho på det seneste. Han mener nemlig, at det er ham, man bør bygge holdet op omkring, nu når Messi har forladt klubben.

Ifølge den spanske avis Sport har det fået Coutinho til at indse, at han kan få en reel chance for at bevise sit værd i denne sæson. Af denne grund er han også meget indstillet på at sikre, at han bliver i den catalanske klub.

Avisen skriver, at det har resulteret i, at den brasilianske spiller har indset, at han er nødt til at gå ned i løn. Han glæder sig over de seneste udtalelser fra Koeman og ser frem til at gøre en forskel for klubben. Det tyder derfor på, at den hollandske træner har motiveret brasilianeren.

LÆS OGSÅ: Barcelona bekræfter: Gerard Piqué er skadet

Angiveligt skulle han være villig til at gå en tredjedel ned i løn, så han har bedre forudsætninger for at blive i klubben i denne sæson. Dette er i hvert fald med til at øge chancen for, at han også spiller i Barcelona i denne sæson.

author avatar
Nicolai Busekist