Skulle det ske, at Lionel Messi beslutter sig for at forlade FC Barcelona efter denne sæson, bliver destinationen sandsynligvis PSG eller Manchester City. Sidstnævnte er dog optimistiske omkring mulighederne for at overtale Messi.
LÆS OGSÅ: Trods corona: Dato for præsidentvalg i Barca fastslået
Det skriver engelske The Telegraph.
Der er næppe andre klubber, end PSG og Manchester City, der kan har finanserne til at sikre Messis underskrift. Først og fremmest forudsætter det dog, at han beslutter at forlade klubben, hvor han har tilbragt hele sin karriere.
Manchester City har dog den fordel, at Pep Guardiola er træner, og han har et tæt forhold til Messi. I sit interview med tv-kanalen La Sexta, afslørede Messi for nylig, at de to jævnligt taler sammen – dog uden at snakke forretning.
Endvidere er det ikke den eneste trumf, som Manchester City har. The Telegraph erfarer også, at de skulle være optimistiske omkring et projekt, der omfatter en kontrakt med Manchester Citys søsterklub i USA, New York City Football Club.
LÆS OGSÅ: Stolt Ter Stegen opnår ny milepæl i Barca
Det kan vise sig at være en fordel, da Messi sit interview med La Sexta afslørede, at han har en drøm om at spille i MLS på et senere tidspunkt i sin karriere. Derfor er man i City af den overbevisning, at man har rigtig gode kort på hånden, set i forhold til at skrive kontrakt med Messi.