FC Barcelona vil efter sigende gå på indkøb i Manchester United, for at hente forstærkninger til den offensive del af truppen. I de seneste år har de flere gange været sat i forbindelse med angriber Marcus Rashford, som er en spiller, man rigtig gerne vil bringe til Camp Nou. Nu er der igen gang i rygterne.

LÆS OGSÅ: Chelsea melder sig ind i kampen om Manchester United-transfermål

Den catalanske avis Sport skriver, at den 23-årige Marcus Rashford er at finde højt på ønskelisten over potentielle forstærkninger i Barca. Ifølge avisens skulle den sportslige ledelse holde sig klar til, hvis det vil være muligt at hente ham til klubben til sommer.

Avisen påpeger dog også, at det er usandsynligt, at en transfer vil ske til sommer, da han tjener en stor løn hos De Røde Djævle, hvilket Barca ikke har råd til at tilbyde ham. Ligeledes er det næppe en lav transfersum, der skal overføres til Manchester United, for at give slip på ham.

Rashford er i øjeblikket den spiller i både La Liga, Premier League, Serie A, Bundesligaen og Ligue 1, der har den højeste markedsværdi på intet mindre end 1,22 milliarder danske kroner. Det er en pris, som Barca bestemt ikke er i stand til at betale til sommer. Faktisk er der stort set ingen klubber i Europa, der er i stand til at betale så stor en sum penge i øjeblikket.

LÆS OGSÅ: Piqué sætter Victor Font på plads: Føler sig misbrugt

Ifølge Transfermarkt kontraktudløb med Manchester United i sommeren 2023. Derfor har Manchester United næppe travlt med at sælge ham, da der er flere år tilbage af hans kontrakt. Noget helt andet er, at Rashford selv har givet udtryk for, at han er glad i Manchester United.