Manchester United har sagt farvel til Cristiano Ronaldo. Derfor skal de finde en spiller, der kan fungere som afløser for den 37-årige portugiser.

Cristiano Ronaldo og Manchester United er nået til enighed om at ophæve hans kontrakt. Når VM er overstået, kommer han derfor ikke til at vende retur til Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Ikke småpenge: Så meget sparer Manchester United på Ronaldo-exit

Af denne grund har den engelske klub skruet op for deres interesse i at hente en ny angriber til klubben. De har nemlig brug for at hente en afløser for Ronaldo.

I denne forbindelse kigger de efter sigende i retning af FC Barcelona. Den spanske avis SPORT skriver nemlig, at de skulle have interesse i at hente Memphis Depay.

Til trods for, at han har kontraktudløb til sommer, gør Manchester United sig tanker om at hente ham til Old Trafford allerede i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Stjerne flirter med Barca: Roser Xavi til skyerne

Det skyldes, at den engelske klub mener, at det er presserende at hente en angriber i januar – og det kan blive Depay.

author avatar
Nicolai Busekist