Det er ikke nogen hemmelighed, at det står mellem Dean Henderson og David de Gea i løbet om at blive Manchester Uniteds faste målmand mellem stængerne.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi har bedt sine folk finde bolig i Paris

Det er derfor ikke nogen overraskelse, at Sergio Romero med tiden er blevet smidt så langt ud i kulden, at man nærmest er overrasket over, at han fortsat er i klubben. Det har nemlig længe været givet, at De Røde Djævle ville hente en ny tredjemålmand, som en back-up til netop David de Gea og Dean Henderson.

Og dette skulle de have tænkt sig at gøre i det kommende transfervindue, der åbner til sommer.

The Mirror erfarer i hvert fald, at Manchester United skulle være blevet enige med Aston Villa om en aftale, der sender Tom Heaton til United. Han står nemlig uden kontrakt til sommer, da aftalen med The Villians udløber, hvorfor han vil være fri til at skifte til Manchester United uden transferomkostninger.

Inden eventyret startede i Aston Villa, spillede Heaton for Burnley i seks år, men han måtte se sig slået af Villas nye førstemålmand, Emiliano Martinez, der overtog pladsen i midten af forrige sæson.

Han stammer fra Manchester Uniteds ungdomsakademi, men han står ikke noteret for at have optrådt for klubben.

Han har dog tre kampe for Englands landshold under bæltet.

LÆS OGSÅ: Medie: United vil stadig have Kane trods Cavani-forlængelse

Hverken Manchester United eller Aston Villa har bekræftet handlen.

author avatar
Mathias Busekist