Christian Eriksens nuværende kontrakt med Brentford løber frem til sommer, hvor han kan forlade klubben gratis. Og det kommer han måske til.

I hvert fald lyder det, at der er interesse for Christian Eriksen andetsteds i Premier League. Mere specifikt skulle Tottenham have et ønske om at hente ham tilbage til den nordlige del af London, skriver Daily Mail.

Den store interesse for den danske stjerne er opstået efter hans imponerende præstationer i Brentford, hvor han på kort tid har fået afgørende indflydelse.

Hvis det ender med, at Christian Eriksen vender tilbage med Tottenham, vil det ikke blot være et comeback i den engelske klub. Det vil nemlig også betyde, at han kommer til at spille under Antonio Conte igen.

Eriksen har stor erfaring med den italienske træner, da de to har arbejdet sammen i Inter i de to år, hvor han var i klubben.

Christian Eriksen nåede dog aldrig at opnå den store succes i Inter, som han fik, da han spillede i Tottenham. Derfor var der i januar heller ikke den store tvivl om, at han ikke ville vende retur til Italien.

I sin tid i den italienske klub blev det til 60 kampe, hvori han leverede otte mål og tre oplæg. Han var desuden med til at vinde Serie A-titlen med Inter i 2020/21.