FC Barcelona er fortsat hårdt ramt på økonomien. Derfor er de tvunget til at sælge ud af truppen til sommer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har det svært på det finansielle punkt. Derfor er de klar til at sælge ud af deres trup til sommer.

Det kan naturligvis få betydning for en række af de spillere, der befinder sig i den catalanske klub på nuværende tidspunkt.

Ifølge den spanske avis Marca er der en stor chance for, at Barcelona ender med at sælge både Ferran Torres og Ansu Fati til sommer.

Grunden til dette er, at ingen af dem har formået at vise sig fra sin bedste side i denne sæson. Hertil skriver Marca, at de begge bliver set som gode indtægtskilder.

Det er dog ikke blot Fati og Torres, der potentielt kan blive solgt. Der har nemlig også været forlydender om, at brasilianske Raphinha kan blive sendt videre til sommer.