FC Barcelona overvejer angiveligt at hente Sergio Agüero til sommer. Det gør de, da han er en af verdens bedste angribere, har et godt forhold til Messi, og fordi han kan hentes gratis. Nu skriver avisen Sport, at Barca faktisk har en fordel i kampen om den argentinske angriber.

LÆS OGSÅ: Skadet Barca-forsvarer forventes at være i startopstillingen til Copa del Rey-finale

Ifølge den spanske avis har Barca god kontrol over situationen. Til sommer forlader Agüero sin nuværende klub Manchester City efter 10 år. Han forlader klubben som den mest scorende spiller i historien, og hvis planen lykkes, ender han i Barcelona i næste sæson.

Juventus har også vist interesse, og har angiveligt tilbudt ham en kontrakt på to sæsoner med en årsløn på 10 mio. euro. Det er en kende lavere, end hans nuværende løn i Manchester City, men højere end, hvad Barca kan tilbyde ham. Den catalanske klub skal nemlig skære yderligere i lønbudgettet i næste sæson.

Til trods for, at de ikke kan matche de økonomiske tilbud fra andre klubber, har Barca dog nogle andre fordele. Først og fremmest har Agüero et ønske om at vende tilbage til La Liga. Det kan Barca tilbyd ham.

Derudover kan de også tilbyde ham, at han kan spille side om side med Messi, såfremt han ender med at forlænge sin kontrakt med klubben. De to kender hinanden godt fra det argentinske landshold og har også et personligt venskab til hinanden.

LÆS OGSÅ: Barca-talent er udtaget til rundens hold i La Liga

Sport skriver desuden, at signingen af Agüero ikke vil forhindre Barcas potentielle køb af spillere som Erling Haaland eller Lautaro Martinez. Deres mål skulle efter sigende være at hente en erfaren og en yngre angriber med stort potentiale til sommer.