Det var nogle voldsomme scener, man var vidne til, hvis man stod ude foran Old Trafford op til kampen mod Liverpool. Det endte som bekendt med, at kampen mellem Manchester United og Liverpool blev udskudt, da der var så stor en folkemængde samlet, som demonstrerede mod Glazer-familien.

LÆS OGSÅ: Medie: Solskjær forventer Glazer-accept til at købe tre stjerner

Demonstrationen mod Glazer-familien, Manchester Uniteds ejere, har dog ikke medført, at de har intentioner om at sælge klubben for at komme ud. The Guardian skriver i hvert fald, at det slet ikke har været oppe at vende, at man kunne vælge at sælge klubben.

De har sågar lagt en langsigtet plan for klubben, hvor de naturligvis selv indgår, som skal medføre, at klubbens værdi bliver mere end fordoblet. De har planer om, at klubbens værdi skal gå fra tre milliarder pund til over syv milliarder pund.

Der står ligeså skrevet i ESPN, at Glazer-familien ikke er bekymret for ejerskabet, selvom man oplever sådanne demonstrationer. De er i stedet overbevist om, at man kommer tilbage på rette kurs, da man igen vil komme til at tjene billet- og merchandiseindtægter igen, hvorfor klubben igen vil komme til at køre rundt.

LÆS OGSÅ: Sviner United og Liverpool: “Tag deres titler fra dem”

Det er dog kun tiden, der kan vise, om Manchester United-fansene accepterer, at Glazer-familien kører videre, som om intet er sket. Det ser i hvert fald ikke ud til, at de tillader, at ejerne forsøger at lade det hele høre til fortiden.