Manchester United-manager har løftet sløret for, at man til sommer kommer til at være ude med riven. Her kunne han blandt andet fortælle, at Manchester United kommer til at hente nye spillere, der skal hjælpe dem med at være konkurrencedygtige, når man snakker at vinde Premier League.
LÆS OGSÅ: United præsenterer ny signing den 1. juli
Han har flere gange fortalt, at man især leder efter en ny midtstopper, ligesom en ny midtbane, herunder Jadon Sancho, som De Røde Djævle skulle være ved at hente i Borussia Dortmund, men han kunne heller ikke helt afvise, at man ville forsøge at hente en ny angriber, selvom man har forlænget aftalen med Edinson Cavani.
Det siges nu, at Ole Gunnar Solskjær skulle have udset sig en ny angriber – og endda en, der spiller i Premier League.
Han skulle nemlig have set sig lun på Southampton-spilleren Danny Ings, der har haft nogle gode sæsoner i Premier League. Han skulle være et transfermål for Solskjær og co. til sommer, men det kan være, det ikke falder i god jord hos klubbens fans.
Det skyldes, han har en fortid hos rivalerne fra Liverpool, hvor han spillede i fire år.
LÆS OGSÅ: Agüero udtaler sig om Messis fremtid
Han kan dog ligeså bryste sig af at have været topscorer for Southampton i den netop afsluttede sæson, hvor han står noteret for at have scoret 13 gange i 33 kampe.