Gareth Bale har tilsyneladende sendt en stikpille til tidligere Tottenham-manager José Mourinho efter sit hattrick mod Sheffield United.

LÆS OGSÅ: Viser interesse: Barca mødtes med Lazio-forsvarers agent i sidste uge

Bale var en afgørende spiller for Tottenham, da de søndag vandt 4-0 over Sheffield. I opgøret formåede han at score sit båed 12., 13. og 14. mål i denne sæson.

Heung-min Son leverede også et mål, hvilket medførte, at midlertidig
træner Ryan Mason sikrede sig en imponerende sejr.

Efter kampen besluttede Gareth Bale sig tilsyneladende for at sende en stikpille til José Mourinho. Den portugisiske træner blev i sidste måned fyret af Spurs, og Bale tilbragte en del tid på bænken under Mourinho.

Ifølge Bale har holdet i de seneste uger spillet ‘mere på Tottenham-måden’.

“Det var en fantastisk præstation af holdet,” sagde Gareth Bale til Sky Sports.

“Fra det første fløjt følte jeg, at vi tog føringen, fik kontrol over bolden, og spille god fodbold.”

“Jeg føler, at vi har taget et skridt i den rigtig retning, og at vi spille mere på Tottenham-måden,” lød det.

Der har været mange spekulationer om, hvad Bales fremtid kommer til at byde på. Fortsætter han med at præstere på samme niveau, som han har gjort på det seneste, kan det ikke udelukkes, at han ender med at blive i Tottenham.

LÆS OGSÅ: Guardiola har udset sig Barca-midt som afløser for Fernandinho

Skal det blive en realitet, kræver det dog sandsynligvis, at Tottenham er villige til at finde den store pengepung frem. Bale kræver nemlig næppe en helt lille løn.