På det seneste har Barcelona arbejdet på at skille sig af med Frenkie de Jong, men nu lyder det, at de er åbne for at beholde ham.
De er dog ikke klar til at lade ham blive i klubben for enhver pris. Skal han blive på Camp Nou, kommer det derfor til at kræve noget af ham.
LÆS OGSÅ: Klub har budt på Martin Braithwaite
Både præsident Joan Laporta og træner Xavi skulle have et rigtig godt øje til ham, og er begge interesserede i at beholde ham i klubben. Det skriver Mundo Deportivo.
Faktisk lyder det, at Xavi mener, at De Jong vil være den bedste afløser for Sergio Busquets, der forventes at forlade klubben, når hans kontrakt udløber i juni 2023.
Skal den unge hollænder have lov til at blive i klubben, er det dog et krav, at han accepterer en markant lønnedgang. Gør han ikke det, vil det fortsat være Barcas prioritet at sælge ham.
LÆS OGSÅ: Guardiola sammenligner Haaland med Messi
Meget tyder derfor på, at det ikke er udelukket, at den hollandske midtbanespiller ender med at blive i Barcelona.