Barca har fyldt godt op i offensiven, hvor Xavi har mange spillere at trække på. Derfor ønsker den spanske klub at sælge ud.

Ønsket om at sælge ud, er noget, som blandt andet danske Martin Braithwaite har fået at føle. Han er nemlig blevet bedt om at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: I tvivl: Xavi skal afgøre Barca-spillers fremtid

Han er dog ikke ene om at være blevet informeret om, at han ikke har en fremtid på Camp Nou.

Det samme gør sig nemlig gældende for Memphis Depay, der også har fået besked på at finde sig en ny klub, efter købet af både Raphinha og Lewandowski.

Ifølge Corriere dello Sport har dette nu ført til, at Memphis Depay er blevet tilbudt til den italienske storklub Juventus.

Mediet skriver dog, at han også er blevet tilbudt til flere andre klubber af Barcelona. Der er nemlig kun en måned tilbage af transfervinduet, hvorfor den spanske klub har travlt.

LÆS OGSÅ:Christian Eriksen: Ikke noget, jeg havde forventet

Hvad der dog kan blive problematisk er, at Memphis har gjort det klart, at han kun vil forlade Barca på en fri transfer.