Ousmane Dembélé er en af de mest omtalte Barcelona-spillere for tiden, og nu afslører klubbens vicepræsident, at en forlængelse ikke er ude af billedet.
Den franske stjernes nuværende kontrakt med den catalanske klub udløber i juni. Derfor forsøgte klubben at sælge ham i januar, da man ikke var nået til enighed om en ny aftale.
Efter at have været ude i kulden, er det lykkedes Dembélé at arbejde sig tilbage i truppen. Den 24-årige franskmand har nemlig scoret et mål og et lagt op til yderligere syv i sine seneste fem La Liga-kampe.
Dembélé har angiveligt endnu ikke truffet en endegyldig beslutning om sin fremtid. Der skulle dog være en lang række klubber, der står klar til at tilbyde ham en lukrativ klub, hvis han skifter på en fri transfer til sommer.
Barcelonas vicepræsident, Rafa Yuste, har dog gjort det klart, at Barcelona fortsat er åbne for at forlænge hans ophold. Det kræver dog sandsynligvis, at Dembélé er villig til at reducere sit lønkrav.
“Hvis Ousmane Dembélé fortsætter med at føle sig godt tilpas, kan vi møde hans agenter, og han kan blive,” sagde Yuste til Catalunya Radio.
Dembélé siges at være på radaren i både PSG, Manchester United, Tottenham, Arsenal, Chelsea og Juventus.