Lionel Messi kan vende retur til Barcelona – i hvert fald hvis det står til klubbens præsident.

Barcelona-præsident Joan Laporta vil ikke afvise, at man vælger at hente Lionel Messi retur, når hans kontrakt med PSG udløber.

LÆS OGSÅ: Neymar taler ud om fremtiden

“Messi har været alt. For Barca har han muligvis været den bedste spiller i historien. Den mest effektive – kun sammenlignelig med Johan Cruyff i Barcas historie,” siger han til ESPN.

“Men det skulle ske en dag. Vi skulle træffe en beslutning som en konsekvens af den arv, vi havde fået. Institutionen er over spillere og trænere.”

“Jeg tror ikke på, at Messis kapitel i Barcelona er slut. Og jeg mener, at det er vores ansvar at sikre, at kapitlet stadig er åbent, og at det ikke er lukket.”

“At have tid til at gøre det, som det skulle have været gjort, så han kan få en meget mere pragtfuld afslutning, end han havde.”

LÆS OGSÅ: Medie: United overvejer at hente Ronaldo-afløser i Barca

Det store spørgsmål er dog, om Messi har lyst til at vende tilbage. Tidligere har der nemlig været forlydender om, at hans forhold til Joan Laporta er blevet ødelagt.

author avatar
Nicolai Busekist