Frenkie de Jong har været en af verdens mest omtalte spillere denne sommer, hvor han var rygtet væk fra FC Barcelona.
På trods af, at der stort set hele sommeren var rygter om, at Frenkie de Jong var på vej væk fra FC Barcelona, er han fortsat at finde på Camp Nou.
LÆS OGSÅ: Overblik: Transfervinduets til- og afgange i Barcelona
Han blev sat i forbindelse med flere klubber, men især Manchester United og Chelsea skulle have vist interesse for ham.
De Røde Djævle blev tilmed enige med FC Barcelona om en pris, men den unge hollænder nægtede at forlade den catalanske klub.
Og ifølge Gerard Romero havde Barca mulighed for at sælge De Jong for enorm pris, da de på Deadline Day fik et enormt bud.
Den spanske journalist nævner ikke, hvem buddet kom fra, men blot, at der blev budt på 743 millioner kroner på ham.
LÆS OGSÅ: Afsløret: Jordi Alba spolerede indkøb af denne spiller
Selvom han ikke har været en del af startopstillingen på det seneste, har De Jong dog ikke haft interesse i at forlade Barca denne sommer.