FC Barcelona har hentet flere forstærkninger denne sommer. Især den defensive del af truppen har fået en overhaling i sommerens transfervindue.

En af dem, der er blevet hentet, er den 27-årige Hector Bellerin. Og nu viser det sig, at han var meget opsat på et Barcelona-skifte.

LÆS OGSÅ: Barca vil hente City-stjerne næste år

Ikke nok med, at han accepterede en stor lønnedgang, så afviste han også flere andre klubber. Han var nemlig kun interesseret i et skifte til Barcelona.

Ifølge transferekspert Fabrizio Romano afviste han tilbud fra to Serie A-klubber. I begge tilfælde kunne han have sikret sig en bedre løn, end han får i Barcelona.

Hertil havde han sandsynligvis også fået en længere kontrakt. Det vidner om, at den spanske forsvarer var meget opsat på at skifte til Camp Nou, for at spille under Xavi.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil trække Atletico Madrid i retten

Den 27-årige forsvarer har fået sin fodboldopvækst på La Masia, som er Barcelona akademi. Herfra blev han solgt til Arsenal, hvor han – med undtagelse af lejeophold – har været frem til denne sommer.