FC Barcelona har valgt at afvise et tilbud fra 34-årige Sergio Busquets, der har tilbudt at forlade klubben i januar.

Sergio Busquets har kontrakt med FC Barcelona frem til juni næste år. Til trods for dette, har han givet klubben et tilbud om at vinke farvel til Camp Nou i januar.

LÆS OGSÅ: Medie: Lionel Messi kan skifte til Premier League

Dette tilbud har klubben dog valgt ikke at acceptere, da Xavi har gjort det klart, at den 34-årige klubveteran fortsat er en vigtig spiller. Det skriver Marca.

Sandsynligvis ville det have betydet, at den spanske klub kunne hente nye spillere i januar, da det ville have skabt yderligere plads i deres lønbudget.

Alligevel har Xavi gjort det klart, at han ønsker at holde fast i Busquets. Han mener nemlig, at han er en vital del af truppen, hvorfor han ikke vil slippe ham før tid.

LÆS OGSÅ: Storklub trækker Bellingham-interesse tilbage: Prisen er for høj

Der er dog intet, der tyder på, at han bliver i Barcelona, efter denne sæson. Derimod har han i lang tid været kædet sammen med et skifte til amerikanske MLS.

author avatar
Nicolai Busekist