Lionel Messis tilstedeværelse eller fravær vil være afgørende for, hvad Barcelona kan forvente at opnå i den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Agenter mødes med Barcelona: Pjanic vil retur til Juventus

Til trods for, at han er en vital del af truppen, er det endnu ikke lykkedes for ledelsen at få Messi til at underskrive en ny kontrakt. Dagene og ugerne går, men klubben har endnu ikke sendt deres tilbud om kontraktforlængelse til Messi.

Det skriver den spanske avis Marca.

Der har ganske vist været forhandlinger mellem de to parter, men ifølge Marca har den argentinske stjerne endnu ikke modtaget et konkret kontrakttilbud, som han kan kigge igennem.

Messi kan skifte til en hvilken som helst klub på en fri transfer om mindre end tre uger, hvorfor det kan virke underligt, at der ikke er større fokus på at sikre hans underskrift.

Joan Laporta har dog været meget klar omkring, hvad han er villig til at tilbyde Messi, og det har han været i flere uger.

Klubpræsidenten skulle være klar til at give ham en toårig kontrakt med en årsløn på 50 millioner euro om året. Det vil sige, at Messi accepterer at få sin løn halveret, hvis han beslutter sig for at tage imod dette tilbud.

Derudover er der også inkluderet et tilbud om en tiårig kontrakt, hvor Messi vil fungere som ambassadør for klubben, hvilket vil give den argentinske stjerne en indtjening på 10 millioner euro.

Præsidenten har informeret disse tilbud til Messis far og agent, Jorge Messi, på et møde, men der er endnu intet af det, der videregivet til Lionel Messi i form af et konkret kontrakttilbud.

LÆS OGSÅ: Griezmann taler ud: Kritikken var overdreven

Med tre uger tilbage af hans nuværende kontrakt, er Messis kontraktforlængelse derfor stadig ikke tættere på at blive underskrevet.