FC Barcelona ved, at Sergio Busquets er i sin karrieres efterår. Derfor har de udset sig tre potentielle afløsere for ham.
Barcelona er begyndt at undersøge markedet for potentielle afløsere for Sergio Busquets. Ifølge Fichajes har dette medført, at de har lavet en liste over tre potentielle kandidater.
Den første kandidat er den nuværende Wolves-spiller Ruben Neves. den 25-årige har leveret på højt niveau for den engelske klub i snart fem sæsoner, men ser ud til at have et ønske om at finde sig en ny klub.
Det næste navn på listen skal findes i Bayern München. Her har Barcelona fået et godt øje til Marc Roca.
Den 25-årige Roca har en fortid som midtbanespiller i Espanyol, hvorfor La Liga ikke er ukendt for ham. Han har angiveligt været på radaren i Barcelona i et stykke tid, og de overvejer nu at hente ham i Bayern, hvor hans spilletid har været begrænset.
Det sidste navn på listen er den 22-årige Boubacar Kamara, der i dag spiller for Marseille. Han er den yngste af de tre potentielle afløsere for Busquets, og er desuden også det billigste alternativ.
Hans kontrakt med Marseille står nemlig til at udløbe efter denne sæson, hvorfor de har mulighed for at hente ham på en fri transfer, hvis de beslutter, at han vil være den rette spiller til på længere sigt at afløse Sergio Busquets.