Neymar har flere gange været sat i forbindelse med et comeback til Barca, men det er endnu ikke blevet en realitet. Hver sommer bliver han sat i forbindelse med et comeback, men han hævder selv, at han er glad i Paris.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Everton stjæle Agüero fra Barca

På det seneste har brasilianeren givet flere hints om en kontraktforlængelse med PSG. Det ændrer dog ikke på, at der fortsat er mange spekulationer om, hvorvidt han på et tidspunkt kan vende tilbage til Camp Nou.

Mens Neymar fortsat er en prioritet for klubben, har Barcelona identificeret et alternativ for ham, hvis et skifte ikke kan gennemføres. Spanske Fichajes skriver, at de holder et nøje øje med Real Sociedad-winger Mikel Oyarzabal.

Oyarzabal kan vise sig at være en interessant signing for Barcelona. Han har udviklet sig til at være en af de vigtigste spillere i truppen hos La Real, hvor han har haft stor indflydelse på deres kamp om at deltage i europæisk fodbold.

Blandt andet kan han bryste sig af at være en af de førende kreatører i La Liga. I løbet af de 28 optrædener, han har haft, er det blevet til syv oplæg. Derudover har han også bidraget med ti mål for Real Sociedad i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Medie: Forhandlinger med Eric García nærmer sig afslutning

I øjeblikket ser det ud til, at den 24-årige ikke kommer til at forlade Sociedad. Han bliver hyldet som en helt i den spanske klub.