Til trods for, at det kun er et år siden, at Xavi tog over som træner i Barcelona, bliver der holdt øje med en potentiel afløser.

FC Barcelona holder et nøje øje med Mikel Arteta i Arsenal. De har nemlig udset ham som en potentiel afløser for Xavi, der har skuffet i Champions League.

LÆS OGSÅ: Barca holder øje med 22-årig La Liga-profil som Piqué-afløser

Det skriver TEAMtalk.

Arteta har gjort det rigtig godt i Arsenal i denne sæson, som han har formået at føre til toppen af tabellen i den engelske Premier League.

Skulle det vise sig, at Barca vælger at hente en afløser for Xavi, skal de dog ikke forvente, at det bliver nemt for dem at få fingrene i Arteta.

Ifølge TEAMtalk er han nemlig også på radaren i Manchester City, der fortsat holder øje med, hvilke muligheder, de har, hvis Pep Guardiola skulle forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Ten Hag taler ud om Donny van de Beeks fremtid i United

Barca-præsident Joan Laporta har dog udtalt, at de har tillid til Xavi. Derfor ser det ikke ud til, at han bliver afløst af Arteta i den nærmeste fremtid.