FC Barcelona er klar til at tage afsked med ham i januar, hvor de vil forsøge at sælge angriberen til en beskeden pris.

Der er mindre og mindre, der tyder på, at Memphis Depay har en fremtid i FC Barcelona. Faktisk kan han ende med at blive solgt allerede i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Er åben for skifte: Denne klub vil hente Cristiano Ronaldo

Den spanske klub er dog opmærksomme på, at hans kontrakt udløber til sommer, hvorfor det er begrænset, hvor høj en pris, de kan kræve for ham.

Ifølge journalist Javi Miguel ønsker de dog alligevel at sælge ham i det kommende transfervindue for omtrent 5 millioner euro. Det svarer til cirka 37 millioner kroner.

Det faktum, at han står uden kontrakt til sommer, kan dog gøre det svært, da han sandsynligvis kan forhandle sig til en bedre kontrakt, hvis han venter til sommer.

LÆS OGSÅ: Tottenham har truffet beslutning om Kanes fremtid

Tidligere har det været fremme, at han nægter at skifte til en klub, der ikke kan tilbyde ham Champions League. Desuden har han også afvist et tilbud fra Sevilla.

author avatar
Nicolai Busekist