At FC Barcelona ikke går videre fra ottendedelsfinalen i Champions League, virker meget sandsynligt. Ifølge en Barca-legende kan det meget vel have været den sidste kamp, Messi har spillet for Barcelona på Camp Nou i Champions League.

LÆS OGSÅ: Joan Laporta hinter signing af Bundesliga-stjerne

“Lionel Messi har spillet sin sidste Champions League-kamp på Camp Nou. Han rejser til Frankrig (PSG, red.) til sommer,” sagde Barca-legenden Rivaldo i et interview med Betfair.

Han uddyber desuden ved at sige, at det store nederlag til PSG har været en medvirkende faktor i, at den argentinske stjerne har besluttet sig om sin fremtid. Desuden siger han, at Messis fremtid er i Frankrig, og ikke i Spanien.

“Messis fremtid er i Frankrig. Især efter hvad der skete i kampen. PSG kan give ham muligheden for at fortsætte med at vinde titler,” lød det fra Rivaldo.

Efterfølgende gjorde Rivaldo det dog klart, at han meget gerne så, at Messi besluttede sig for at blive i Barcelona, på trods af problemerne og de manglende resultater.

“Jeg vil have Messi til at blive i Barcelona, men jeg forstår, hvorfor han vil forlade klubben i øjeblikket, nu hvor de ikke regelmæssigt kan garantere ham gode chancer for at kunne kæmpe om vigtige titler,” sagde den brasilianske Barca-legende også.

LÆS OGSÅ: United vil have Premier League-stjerne: De skal dog ofre mindst én spiller

Der er dog endnu intet officielt, der er meldt ud, ligesom Rivaldo ikke har præsenteret kilder på hans udtalelser. Derfor er der naturligvis blot tale om spekulation fra brasilianeren, der også selv har haft succes i FC Barcelona.