Både FC Barcelona og Atletico Madrid viser interesse for Chelsea-stjernen forud for sommerens transfervindue.

Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona ønsker at hente en stjerne til offensiven til sommer. Derfor er de blevet kædet sammen med flere store navne i de seneste måneder.

De har dog især fokus på at bringe norske Erling Haaland til Camp Nou. Meget tyder dog på, at den 21-årige stjerne er på vej til Manchester City.

Skulle det ske, at nordmanden beslutter sig for at vælge Manchester City, har Barcelona allerede en liste med flere navne på. På denne liste finder man blandt andet Chelsea-stjernen Romelu Lukaku.

Ifølge Fichajes er Barcelona dog ikke den eneste La Liga-klub, der har et godt øje til Romelu Lukaku. Det spanske medie skriver nemlig, at han også er havnet på radaren hos konkurrenterne fra Atletico Madrid.

Den spanske storklub forventer nemlig at sige farvel til Luis Suarez til sommer, hvorfor Diego Simeone er gået på jagt efter en ny målscorer til truppen. I denne forbindelse skulle han angiveligt have et godt øje til Romelu Lukaku.

Det er dog ikke blot Lukaku, der er på listen i Atletico Madrid, da de også overevjer at hente Torinos Andrea Belotti eller Manchester United-profilen Edinson Cavani.

Det forventes dog, at Romelu Lukaku langt fra bliver billig, hvis han skal forlade Chelsea til sommer. Derfor er det ikke utænkeligt, at Barcelona ser i retning af andre muligheder.

author avatar
Nicolai Busekist