33-årige Sergio Busquets er i sin karrieres efterår, og og Barcelona er derfor på udkig efter en afløser for ham.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Sergio Busquets ikke har mange sæsoner tilbage i Barcelona. Derfor er den catalanske klub gået på jagt efter en passende afløser.

I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med flere forskellige spillere. Og nu skriver spanske Mundo Deportivo, at Barcelona har rettet blikket mod Premier League.

Angiveligt skulle de nemlig have et godt øje til den 25-årige Ruben Neves, der for tiden tørner ud for Wolves, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2024.

Ifølge Barcelona passer den portugisiske spiller perfekt på den profil, de søger, som afløser for Barcelona-veteranen Busquets, der har kontrakt frem til sommeren 2023.

Det bliver dog ikke helt billigt, hvis Barcelona beslutter sig for at gøre alvor af deres overvejelser om at hente Neves til Camp Nou.

Ifølge GOAL er det nemlig forventeligt, at Wolves vil kræve i omegnen af 50 mio. euro fro Ruben Neves, hvis han skal sælges til sommer. Det er svarende til cirka 372 mio. kr.

Neves har i denne sæson været i aktion for Wolves i 30 kampe, hvori han har bidraget med fire mål og to oplæg. Hovedparten af kampene er spillet i Premier League.