FC Barcelona har besluttet at skrue ned for deres interesse i Franck Kessie, hvilket der særligt er én årsag til.

Barcelona har flere gange været kædet sammen med AC Milan-midtbanespiller Franck Kessie. Nu lyder det dog, at de har valgt at skrue ned for deres interesse.

LÆS OGSÅ: Rygtes væk: Nu taler Pep Guardiola ud om sin kontraktsituation

Det er den catalanske sportsavis SPORT, der skriver, at de catalanske giganter har besluttet at skrue ned for deres interesse for den ivorianske midtbanespiller.

Barcelona er dog ikke ene om at have vist interesse for Kessie. Beslutter han sig for at forlade Milan til sommer, kommer han derfor ikke til at have mangel på bejlere.

Kessie er nemlig på radaren i flere af de største klubber i Europa. Det skyldes især, at den 25-årige midtbanespiller står uden kontrakt til sommer, og derfor kan skifte på en fri transfer.

Der er især én grund til, at Barcelona har valgt at skrue ned for deres interesse. De har nemlig svært ved at finde penge i budgettet til at leve op til de høje lønkrav, som Kessie har.

LÆS OGSÅ: Nu afslører Eriksen: Derfor valgte jeg Brentford

Catalanerne har nemlig fortsat store problemer på den økonomiske front. Af denne grund arbejder de fortsat på at nedbringe deres lønudgifter, hvilket er nødvendigt, hvis nye spillere skal hentes til klubben til sommer.