Onsdag aften vandt FC Barcelona over Athletic Club på udebane i La Liga. Endnu engang havde Ronald Koeman fundet plads til den franske forsvarsspiller Clement Lenglet i startopstillingen.
LÆS OGSÅ: Velfornøjet Koeman: “Vi var overlegne i mange faser”
Da han i anden halvleg fik et gult kort, betyder det dog, at han ikke vil være at finde i startopstillingen til den kommende kamp mod Granada. Her kommer han nemlig til at sidde ude med karantæne. Derfor må Ronald Koeman finde en anden løsning til forsvaret, hvor han ikke kan trække på sin franske forsvarer.
Det gule kort, der blev vist til Lenglet i onsdagens kamp mod Bilbao, var nemlig det femte gule kort han har fået i denne sæson i La Liga. Dette har derfor udløst en automatisk karantæne i den næste kamp mod Granada.
Det er ikke første gang, at Lenglet må sidde over med en karantæne. I opgøret mod Celta Vigo fik han nemlig to gule kort, hvilket udløste et rødt kort og en karantæne i den efterfølgende kamp mod Sevilla.
LÆS OGSÅ: Fjerde semifinalenederlag i streg: Solskjær mener ikke, at det er psykisk
Derfor forventes det, at Ronald Koeman til kampen mod Granada på lørdag stiller med Oscar Mingueza i det centrale forsvar. Han har tidligere vundet indpas hos Koeman, der også har udtalt, at han ser ham som en fast del af førsteholdet.