Ifølge en nyligt offentliggjort rapport fra spanske CAT Radio, har Barcelona-stjernen Ousmane Dembélé ingen interesse i at forlænge sin kontrakt med klubben.

LÆS OGSÅ: Everton vil hente Barca-midt til sommer

Som følge af dette, har den catalanske klub planer om at sætte ham til salg, hvis ikke de bliver enige om en ny aftale med ham. Det gøres for at undgå, at han kan forlade klubben på en fri transfer, når hans kontrakt udløber.

Efter en periode, hvor det syntes at se positivt ud i forhold til franskmandens forlængelse med Barcelona, ser det nu ud til, at forhandlingerne har ramt en stopklods.

Klubben er fortsat interesseret i at sikre, at Dembélé skriver under på en ny kontrakt. Derfor er de også ivrige efter at få ham til at ændre mening, men det hævdes, at de nu udskyder forhandlingerne til slutningen af sæsonen.

Dembélé har udviklet sig til at være en nøglespiller for Ronald Koeman, efter at have kæmpet meget med sin form og sin skadeshistorik i de første år af sin tid i Barcelona.

Den 23-årige franskmandens nuværende kontrakt med den catalanske klub løber frem til juni 2022, og Barcelona ønsker naturligvis at gøre, hvad de kan, for at undgå, at han forlader klubben på en fri transfer.

I løbet af den nuværende sæson, er Dembélé ellers blevet nævnt som værende en af de ‘urørlige spillere’ i klubben. Selve præsident Joan Laporta har udtalt, at franskmanden fortjener de rette betingelser for at sikre hans udvikling i Barcelona.

Træner Ronald Koeman har også givet udtryk for sin beundring af kantspilleren, som han håber på at kunne beholde i klubben.

“Jeg vil have, at Dembélé bliver. Han er en vigtig spiller. I dag har han vist det med sit spil og mål. Han er fysisk forbedret og har været i stand til at spille mange kampe,” sagde Koeman.

LÆS OGSÅ: Griezmann: Jeg er stolt

Han har allerede tiltrukket sig interesse fra flere tophold i Europa, hvilket omfatter både Manchester United, Liverpool og Juventus.