Det er ikke alle spillere, der er tilfredse under Xavi. En af dem, der ikke er tilfreds, er den hollandske Memphis Depay.

Den 28-årige angriber er nemlig gået ned i spilletid i denne sæson, hvor han befinder sig under Lewandowski, Torres og Fati i hierarkiet.

LÆS OGSÅ: Gavi afviste enormt tilbud fra PL-klub

I et nyt interview med ESPN, har han talt om, at han ikke er tilfreds med mængden af spilletid. Derfor ser han også frem til at spille med det hollandske landshold.

“Selvfølgelig ser jeg denne gang ekstra frem til denne uge med landsholdet. Jeg er sikker på, at du kan gætte hvorfor,” siger han.

“Jeg spiller mindre end normalt, og det er ikke noget, jeg er vant til. Men her ved du, at du skal spille, så jeg er ekstra motiveret og taknemmelig. Jeg har haft to starter i de sidste to uger i La Liga. Det er ikke nok.”

Han fortæller også, at han ikke er tilfreds med, at han bliver skiftet ud, når der er spillet en time. Han mener nemlig, at han kan drage nytte af, at der er mere plads til sidst i kampen.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Barcelona-talent

“Jeg bliver skiftet ud efter 60 minutter, men jeg længes efter mere. I de sidste 25 minutter af spillet er der mere plads, og jeg har altid magten til at drage fordel af det,” lyder det.