Barcelona-stjernen er i tvivl om sin fremtid i klubben. Han vil dog ikke træffe en beslutning, før VM er færdigspillet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været tvivl om Memphis Depays fremtid. Han har nemlig været rygtet væk fra Barcelona på det seneste.
LÆS OGSÅ: Barca er blevet tilbudt Dortmund-stjerne
Det skyldes, at han er faldet ned i hierarkiet under Xavi, der foretrækker andre angribere. Faktisk er det kun blevet til tre optrædener for hollænderen i denne sæson.
Netop derfor har der været forlydender om, at et skifte kan være undervejs. Potentielt set kan et sådant skifte finde sted allerede i januars transfervindue.
Blandt andet har han været kædet sammen med både Juventus og AS Roma. Venter han til sommer, kan han dog skifte på en fri transfer, da han her har kontraktudløb.
LÆS OGSÅ: United har udset Wan-Bissaka-afløser
Beslutter han sig for at forlade Barcelona, kan det derfor ikke udelukkes, at han venter til sommer. Gør han det, vil han kunne udnytte sin transferfrie status til at sikre sig en bedre kontrakt.