Atlético Madrid har igen smidt point i La Liga, og det er derfor blevet endnu mere tæt i toppen af tabellen, hvor Barcelona og Real Madrid har hentet ind på Atlético. Barcelona har nu blot fire point op til toppen, mens Real Madrid har sneget ind i mellem med en kamp mere efter lørdagens sejr over Eibar.

LÆS OGSÅ: Serie A-stjerne hylder Messi: “Endnu en rekord til min bror”

Barcelona skal dog i aktion mandag mod Valladolid, som de spiller på udebane. Det bliver Barcelonas opvarmningskamp inden Real Madrid venter i den kommende weekend i El Clásico.

Der er risiko for, at både Lionel Messi og Frenkie de Jong kan komme i karantæne til El Clásico, hvis de ender med at få et gult kort mod Valladolid. Det virker dog ikke til, at Ronald Koeman kommer til at spare dem af den grund.

“Vi ved, at der er en risiko, men der er ingen tid til at spare. De ved det godt. Vi må tage en kamp af gange og stille med det bedst mulige hold hver gang.”

Barcelona-præsident Joan Laporta har i landsholdspausen haft besøg af Erling Haalands agent og far, men dette ville Ronald Koeman ikke komme nærmere ind på.

LÆS OGSÅ: Zidane vil ikke udelukke Cristiano Ronaldo-retur

“Vi har brugt pausen til at mødes med præsidenten, for at kunne gøre vores fremtid bedre, men jeg vil ikke snakke om spillere, som ikke er vores,” siger Koeman til Sport.