Der er i øjeblikket landsholdspause, og det betyder, at mange af Barcelona-spillerne er afsted med deres respektive landshold. Det gælder også Sergino Dest, der er begyndt at vise flotte takter for FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Caballero om Messi: Han er ligeglad med dig

Han slog såmænd også til for sit landshold, da han scorede til 1-0.

Det gjorde han på strålende vis, da han hamrede bolden i kassen langt ude fra, efter han var kommet ind i banen fra sin plads som venstreback.

Der blev naturligvis taget mange rosende vendinger i brug om Dest efter kampen, hvilket også Brendan Aaronson, som til daglig spiller for RB Salzburg i Bundesligaen, også gjorde.

“Først og fremmest, så er Sergino for vild. Han er så god, mand,” indledte han ifølge Goal og tilføjede:

“Det er først og fremmest svært nok at skulle være en højreback, der spiller i venstre side, men så kommer han bare ind og får den over til højrebenet og hamrer et skud ind ved den fjerneste stolpe.”

“Men jeg forventede ikke andet, for han har den kvalitet.”

LÆS OGSÅ: Romano: Cristiano Ronaldo kan have afgørende indflydelse på Pogbas fremtid

Dest blev hentet til Barcelona fra Ajax i sommer, og han står noteret for at have spillet 32 kampe. Han har indtil videre spillet seks kampe for det amerikanske landshold.