Barcelona arbejder på kontraktforlængelser til flere spillere, men de har endnu ikke haft heldet med sig hos Gavi og Ronald Araujo.
I FC Barcelona er det af høj prioritet at sikre fremtiden. Derfor arbejder den catalanske klub også på at forlænge med både Ronald Araujo og Gavi. Det har dog intet at kastet af sig endnu.
Nu melder Marca, at det dog ikke skyldes, at der ikke har været forhandlinger. Tværtimod lyder det, at Gavi og Araujo har afvist hele tre forskellige kontrakttilbud fra klubben.
Begge spillere bruger som argument, at de ikke mener, at de kontrakter, de er blevet tilbudt, afspejler deres rolle i klubben. Hvert tilbud har dog budt på forbedrede vilkår i form af bl.a. højere løn.
Dette har medført, at det er nu kommet frem, at Barcelona ikke har planer om at give Araujo et nyt kontrakttilbud. Skal han blive i klubben, må han derfor acceptere det tilbud, han allerede har fået.
Hvorvidt situationen er den samme med Gavi, vides dog ikke. Men Barcelona håber på, at både Araujo og Gavi ender med at skrive under på en ny kontrakt, selvom de har bedre tilbud fra andre klubber.
Ronald Araujo har allerede modtaget et tilbud fra Manchester United med en årsløn på 8 mio. euro samt et tilbud fra Arsenal med en årsløn på 6 mio. euro. Gavi har ikke fået konkrete tilbud, men er på radaren i både Liverpool og Chelsea.