FC Barcelona har sendt flere store stjerner til Paris Saint-Germain, men nu har de fået muligheden for at hente én af dem retur.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den catalanske klub har sendt flere af klubbens helt store stjerner til Paris Saint-Germain.

– LÆS OGSÅ: Tottenham dropper Christian Eriksen: Denne klub fører kampen

Sidste sommer måtte Lionel Messi vinke farvel til livet på Camp Nou, da han blev informeret om, at man ikke havde råd til at beholde ham.

Tilbage i 2017 var det Neymar, der forlod Barcelona til fordel for PSG, men dengang gav det dog penge i kassen hos den spanske klub.

Den i dag 30-årige stjerne blev nemlig solgt for intet mindre end 222 millioner euro, hvilket svarer til cirka 1,6 milliarder kroner, hvilket gjorde ham til verdens dyreste fodboldspiller.

Nu lyder det dog, at Barcelona har fået mulighed for at hente en af de to stjerner retur til Camp Nou denne sommer.

Ifølge BarcaUniversal har den franske klub nemlig tilbudt Barcelona, at de kan få lov til at købe Neymar.

PSG ved godt, at de ikke kan hente den enorme sum retur, som de købte ham for, men de forventer dog at kunne sælge ham for omtrent 50 millioner euro.

Til trods for, at der før har været tale om, at Neymar kan vende retur til Barcelona, er det svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

– LÆS OGSÅ: Bombe: Dembélé er ét skridt fra at skrive under

Først og fremmest har Barcelona svært ved at betale en transfersum på 50 millioner euro, men de vil have endnu sværere ved at efterkomme Neymars enorme lønkrav.

author avatar
Nicolai Busekist