Barcelona ønsker at bruge Antoine Griezmann i en byttehandel med Atletico Madrid, som skal sende Joao Felix til Barca.

LÆS OGSÅ: Barca trækker sig fra intens transferkamp: Fokuserer på at forlænge med Messi

Det er kun to år siden, at franskmanden skiftede fra Atletico Madrid til Barca. Lige siden sin ankomst, har han dog haft svært ved at leve op til forventningerne. Det kan medføre, at han i det kommende transfervindue bliver enten solgt eller byttet.

I løbet af i år er Griezmann ellers begyndt at finde momentum i Barca. Alligevel ser det ud til, at han kan ende med at blive solgt til sommer. Dog er der også en chance for, at han kan ende med at indgå i en byttehandel.

Ifølge britiske Express har journalist Lluis Canut hævdet, at Barcelona ønsker at bruge den franske profil i en byttehandel. Denne handel vil sende Griezmann den ene vej, mens Joao Felix vil blive sendt den anden vej.

Det var faktisk Felix, der blev hentet ind som afløser for Griezmann for to år siden. Dengang spenderede Atletico Madrid et stort beløb, da de købte ham fri af hans kontrakt med portugisiske Benfica.

Den 21-årige Felix har dog ikke imponeret i det omfang, som man havde forventet, at han ville gøre. I løbet af de to år, hvor han har været i den spanske hovedstad, er det ikke blevet til mere end 13 ligamål og seks oplæg.

LÆS OGSÅ: Barcelona har ændret mening om Depay

Derfor tyder det på, at Felix ikke egner sig til at spille under Diego Simeone. Af selvsamme grund har han ikke spillet en hel kamp, siden holdet tabte 2-0 til Chelsea i Champions League i marts.