Forud for sommerens transfervindue er Barcelona blevet kædet sammen med flere spillere. En af dem, de er blevet sat i forbindelse med, er spanske Adama Traore. Ham ønsker de at hente i en byttehandel, fremfor at betale en kontant pris for ham, skriver det catalanske medie Diari ARA.

LÆS OGSÅ: PL-klub vil hente Barca-stjerne: Overvejer både køb og leje

Barcelona har overvejet at lade Francisco Trincao indgå i en byttehandel, men ifølge Diari ARA ønsker den 21-årige portugiser ikke at indgå i en sådan byttehandel. Det skyldes, at han ikke ønsker, at hans næste klub skal være Wolverhampton.

Det portugisiske talent er klar over, at han står til at skulle forlade klubben denne sommer, hvad enten det bliver et lejeophold eller et permanent salg med en tilbagekøbsoption, hvis han skal have mere spilletid i næste sæson. Alligevel er han dog ikke villig til at skifte til Wolves.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Barcelona dermed dropper idéen om at bytte sig til Traore i det kommende transfervindue. I stedet overvejer de nemlig at tilbyde Carles Aleñá i bytte, hvilket er en spiller, som flere Premier League-klubber har udvist interesse i.

Her kan det dog også vise sig at blive vanskeliggjort af spillerens ønsker om at skifte til en anden klub. Midtbanespilleren er – på lige fod med Trincao – klar over, at han søge nye græsgange denne sommer, men han foretrækker at blive i La Liga, hvor bl.a. Valencia siges at være interesserede.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo er ikke afvisende overfor Barca-skifte

Hvad Adama angår, har han selv bekræftet, at han ønsker at vende tilbage til Camp Nou. I 2020/21-sæsonen spillede den 25-årige spanske stjerne 41 kampe for Wolves, hvori han bidrog med tre mål og tre oplæg.