FC Barcelona er klar til at hente Pierre-Emerick Aubameyang retur til sommer, men det bliver dog kun på én betingelse.

Der er brug for endnu en angriber i FC Barcelona, og dette har den spanske klub i lave om på til sommer.

Det har ført til, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere på det seneste. Blandt andet har de vist stor interesse i at hente den blot 18-årige Vitor Roque.

Viser det sig, at det ikke kan lade sig gøre, skulle de være klar til at hente en gammel kending i form af Pierre-Emerick Aubameyang tilbage til klubben.

Sidste år blev han sendt til Chelsea, men allerede til sommer kan han vende retur til Camp Nou, skriver den spanske avis SPORT.

Skal det blive en realitet, kræver det dog, at Chelsea er klar til at sende ham afsted på et lejeophold, da Barcelona ikke har nogen interesse i at købe ham fri af hans kontrakt.

author avatar
Nicolai Busekist