Barcelona er ikke færdige med at hente forstærkninger til truppen denne sommer. De har nemlig fortsat et ønske om at hente Thomas Meunier.

Indtil videre har det dog ikke ført noget med sig. Det skyldes primært, at Barcelona ikke ønsker at bruge for mange penge på at hente den 30-årige belgier.

LÆS OGSÅ: Bundesliga-klub henter Hudson-Odoi

Nu lyder det dog, at der stadig er interesse for ham på Camp Nou. I stedet for at købe ham, vil de dog forsøge at bytte sig til ham.

Ifølge SPORT er der forhandlinger mellem Barcelona og Dortmund, som vil kunne sende Meunier til Barca, mens Sergino Dest vil blive sendt den anden vej.

I og med, at Dest er en af de spillere, Barcelona gerne vil af med, er det en aftale, som de meget gerne vil have i stand.

LÆS OGSÅ: Chelsea byder på Aubameyang: Det vil de betale

Meunier har fortsat to år tilbage af sin kontrakt, der løber frem til juni 2024. Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 6,5 mio. euro, hvilket svarer til ca. 48,3 mio. kr.