Barcelona har planer om at skille sig af med to store profiler i januar. De ønsker nemlig at sige farvel til Jordi Alba og Gerard Piqué.

Gerard Piqué og Jordi Alba kan potentielt være fortid i Barcelona i januar. Den spanske klub ser nemlig gerne, at de forlader klubben.

LÆS OGSÅ: Højbjerg nærmer sig lønforhøjelse: Så meget tjener han

Ikke nok med det, så vil klubben inden længe starte dialog med de to spillere om netop dette. Det skriver SPORT.

Både Alba og Piqué har mistet deres pladser under Xavi, hvor de gradvist har fået mindre og mindre spilletid i denne sæson.

Når sæsonen er slut, vil Barcelona sige farvel til yderligere to veteraner. De har nemlig ikke planer om at give hverken Sergi Roberto eller Sergio Busquets en ny kontrakt.

De fire spillere har i lang tid udgjort anførergruppen i den catalanske klub, men får Barcelona sin vilje, er det slut efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Barca-veteran åben for exit i januar

Fælles for dem alle er, at de er i karrierens efterår – og at deres præstationer ved flere lejligheder har været mangelfulde.