FC Barcelona vil sælge Memphis Depay, men han bliver ikke sat til salg, når januars transfervindue åbner. Derimod vil klubben vente.
FC Barcelona har i sinde at sælge Memphis Depay. De har dog ikke planer om at give slip på ham allerede fra transfervinduets åbning i januar.
LÆS OGSÅ: Medie: City-profil frygter at blive solgt
Derimod vil den spanske klub først sætte ham til salg, når Barcelona har spillet mod Getafe den 22. januar. Sådan lyder det fra Javi Miguel fra AS.
Det vil dog ikke være muligt at sælge ham, hvis han ikke selv vil forlade klubben. Hans kontrakt med den catalanske klub løber nemlig frem til juni næste år.
Af samme grund har den spanske klub ikke den store forventning om, at de kan sælge den hollandske angriber for en stor sum penge i det kommende transfervindue.
LÆS OGSÅ: Rygterne svirrer: Afviser Messi Barca-comeback i nyt interview?
Faktisk lyder det, at de skulle være tilfredse, hvis de kan sælge ham for blot 5 millioner euro. Det er svarende til omtrent 37 millioner danske kroner.