FC Barcelona har ikke kunne nå til enighed med Ilaix Moriba. Derfor har de droppet at forhandle med den unge midtbanespiller, som de i stedet har rykket ned på reserveholdet.

LÆS OGSÅ: Braithwaite er utilfreds med Barcelonas behandling: Kræver lønforhøjelse

På trods af dette er de tilsyneladende ikke villige til at sælge ham for enhver pris. Ifølge spanske Sport har Barcelona nemlig modtaget et bud på Ilaix Moriba fra en unavngiven Bundesliga-klub, som de har valgt at afvise.

Ifølge Sport skulle buddet lyde på 5 millioner euro, hvilket ikke er nok. Derimod kræver Barcelona, at den samlede pris er minimum 15 million euro, hvoraf 5 millioner euro skal betales med det samme. Resten af beløbet vil være i form af add-ons.

Barcelona har forhandlet med den unge spiller i flere måneder, men har ikke kunne nå til enighed om en ny kontrakt. Den spanske klub mener, at Ilaix Moriba har opført sig respektløst, og som et resultat af dette, er han blevet rykket ned på reserveholdet.

I sidste sæson blev det til 14 La Liga-kampe for Moriba. Siden slutningen af 2020/21-sæsonen har han dog ikke været på banen for førsteholdet. Ydermere har han heller ikke trænet sammen med førsteholdet i hele pre-season.

Siden opstarten efter sommerferien, har han trænet sammen med Barca B. Han har dog kun fået lov til at træne med dem, da han også her er blevet udeladt af kamptruppen.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo kalder rygter ‘respektløse’

Klubben har desuden informeret den unge spiller om, at han kan se frem til en hel sæson på sidelinjen, hvis han ikke forlænger. Vil han undgå en sæson uden kampe, er han derfor nødt til at skrive under på en ny kontrakt eller finde sig en ny klub, inden transfervinduet lukker.

author avatar
Nicolai Busekist