Der sket hele tiden ting og sager i FC Barcelona. En af dem, der har formået at skabe overskrifter, er præsidentkandidat Joan Laporta, som igen er kommet med en meget vovet påstand.

LÆS OGSÅ: La Liga-præsident om Bartomeu-sag: Ikke godt for Barca eller ligaen

Laporta sagde nemlig under en debat, hvor de to øvrige kandidater Toni Freixa og Victor Font også var til stede, at hvis ikke han vinder det kommende præsidentvalg, er han sikker på, at Lionel Messi vil forlade klubben.

“Jeg har et godt forhold til Leo (Messi, red.), og han vil overvejet ethvert forslag, jeg fremsætter,” lød det fra Laporta.

“Hvis jeg ikke vinder, er jeg sikker på, at Leo ikke bliver i Barcelona.”

Advokaten var ivrig efter at få denne besked ud til vælgerne, hvorfor han flere gange gentog sin opfattelse af, at det kun vil være i tilfælde af, at han vinder, at Messi vil blive i klubben.

“Messi vil overveje det tilbud, vi giver ham,” sagde Laporta.

“Jeg er overbevist om, at hvis de andre kandidater vinder, forbliver Messi ikke i Barcelona.”

“Han var ikke glad under Freixas tid i bestyrelsen.”

Laporta ved, at Messi vil være et centralt tema ved valget den 7. marts, og han hævder, at argentineren ikke har fokus på penge.

“Han styres ikke kun af penge,” tilføjede Laporta.

LÆS OGSÅ: Koeman frygter ikke Barca-legende: “Jeg har en kontrakt”

“Han vil have et konkurrencedygtigt hold, der kan vinde. Jeg er sikker på, at han vil lytte til mit tilbud, ligesom jeg er sikker på, at hvis en anden vinder, vil han rejse.”

author avatar
Nicolai Busekist