Barcelona har besluttet at droppe en købsoption i Coutinhos kontrakt. Det betyder, at Aston Villa nu kan købe ham til en lavere pris.
Philippe Coutinho blev genforenet med Stephen Gerrard i Aston Villa i sidste måned. Efter sit skifte til Premier League, har Coutinho igen fundet rytmen, da han har bidraget med to mål og to oplæg.
LÆS OGSÅ: Barcelona giver kontrakttilbud til Inter-profil
Angiveligt blev der indsat en købsoption, der betyder, at Aston Villa kan hente Philippe Coutinho til 33 mio. pund til sommer. Det er markant mindre, end de 121 mio. pund, som Barcelona betalte, da de hentede ham i Liverpool.
Nu skriver Birmingham Live dog, at Aston Villa har i sinde at forhandle prisen endnu længere ned. Den catalanske klub er nemlig fortsat i finansielle problemer, og er meget ivrige efter at sælge Coutinho.
Det engelske medie skriver, at Barcelona potentielt er villige til at acceptere en pris på blot 25 mio. pund. Det vidner om, at købsoptionen ikke er fast, men at der er plads til at forhandle for Aston Villa.
LÆS OGSÅ: Nu afslører Eriksen: Derfor valgte jeg Brentford
Coutinho har mindre end 18 måneder tilbage af sin kontrakt med Barcelona. I de 106 kampe, hvor han har været i aktion for den catalanske klub, er det blevet til 25 mål og 14 oplæg for den 29-årige brasilianer.