FC Barcelona har hentet forstærkninger til defensiven, da den catalanske klub er nået til enighed med Cesar Azpilicueta.

Barcelona er nået til enighed med Chelsea-kaptajn Cesar Azpilicueta, der derfor vil skifte fra Chelsea til Barcelona til sommer. Det skriver Fichajes.

Den spanske forsvarer har kontrakt med Chelsea frem til sommer, hvilket betyder, at han kan skifte til den catalanske klub på en fri transfer.

Han har været kædet sammen med et skifte til den spanske klub i lang tid. Der har dog været tvivl om, hvorvidt det faktisk ville ende med at blive en realitet.

I hans nuværende kontrakt er der nemlig en option, der muliggør, at Chelsea kan forlænge hans ophold. Meget tyder dog på, at de ikke har besluttet at gøre dette.

Ikke nok med, at det ser ud til, at Azpilicueta er på vej til Barcelona, så tyder det også på, at han får selskab af Andreas Christensen. Derudover lyder det, at Antonio Rüdiger er nået til enighed med Juventus.

Det betyder, at Chelsea vil blive efterladt med et meget udhulet forsvar, da de vil skulle trække på Trevoh Chalobah, Malang Sarr og Thiago Silva, hvis de ikke henter nye forsvarer til i sommerens transfervindue.

Det er dog værd at bemærke, at det endnu ikke er blevet officielt meldt ud, at Andreas Christensen, Antonio Rüdiger og Cesar Azpilicueta forlader Chelsea til sommer.