FC Barcelona er i dialog med Bayern München-profilen, som klubben overvejer at hente til sommer.

FC Barcelona har længe været på udkig efter forstærkninger til defensiven, men det tyder ikke på, at en kandidat bliver hentet til Camp Nou i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Blev idømt enorm bøde: Nu bliver Andreas Christensen fritaget

Til gengæld er der en klar forventning om, at der vil blive hentet en ny forsvarer til sommer, hvilket har fået dem til at kigge i retning af Bayern München.

Ifølge mediet Kicker har det resulteret i, at Barcelona nu er i dialog med Bayern München-forsvarer Benjamin Pavard om et skifte denne sommer.

Pavards kontrakt med Bayern udløber efter denne sæson, hvilket er en fordel for Barcelona. Det betyder, at den spanske klub kan hente den 26-årige forsvarer på en fri transfer.

Desuden har den franske forsvarer besluttet, at han ikke vil forlænge sin kontrakt, men derimod ønsker at søge nye græsgange efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Ansu Fati reagerer på kritik

Barcelona har længe været på udkig efter en højreback, hvilket har resulteret i, at de er blevet kædet sammen med flere spillere, men de ser Pavard som en ideel kandidat, skriver Kicker.