FC Barcelona forhandler i øjeblikket med Dembélé om en ny kontrakt. Næste prioritet, er at forhandle med Sergi Roberto.
29-årige Sergi Roberto er trådt ind i de sidste seks måneder af sin kontrakt med den catalanske klub. Han er for tiden ude med en skade, men Barcelona ønsker at forlænge med ham.
LÆS OGSÅ: Aftale er 95% på plads: Xavi-transfermål nærmer sig Barcelona
På trods af hans kontraktsituation, besluttede Sergi Roberto sig for at blive opereret efter en lårskade. Det forventes, at han vil være ude i tre til fire måneder. Derfor ventes han ikke retur til banen før i februar eller marts.
Selvom han er ude i de kommende måneder, er Barcelona alligevel interesserede i at forlænge hans kontrakt. Xavi ønsker nemlig at beholde ham i truppen, da han ser ham som en alsidig spiller, der kan gøre gavn flere steder på banen.
Årsagen til, at Barcelona ønsker at indgå en kontraktforlængelse med Sergi Roberto hurtigst muligt, handler dog ikke kun om det fodboldmæssige.
Ifølge SPORT har Barcelona planer om at fremskynde Robertos forlængelse, da det vil hjælpe dem med at reducere deres lønudgifter. Det er vigtigt, at de får dette gjort hurtigst muligt, da de ellers ikke kan registrere Ferran Torers og andre potentielt nye spillere.
Hvis de formår at nå til enighed med Sergio Roberto om en ny kontrakt, vil det betyde, at hans løn bliver spredt ud over hele den nye kontraktperiode. Det vil medføre, at presset på deres lønregnskab bliver reduceret.
Derfor er forlængelsen med Sergi Roberto en høj prioritet for den catalanske klub. Formår de ikke at nå til enighed med den 29-årige Robert hurtigst muligt, kan det betyde, at det bliver vanskeligt at registrere Ferran Torres.
LÆS OGSÅ: Bombe: Lukaku kan være på vej til Premier League-konkurrenter
Heldigvis for Barcelona har der været forlydender om, at Roberto ikke har i sinde at overveje et skifte til en anden klub. Derfor kommer han sandsynligvis også til at vise en smule velvillighed i forhandlingerne.